Reference

Suttespande

Den optimale måde for kalven at indtage mælk gennem en sut. Det har en række fordele bla. at mælken ender i løben, øget savlproduktion der indeholder enzymer

Mælken må ikke drikkes for hurtigt

Bedre optagelse af nærringstoffer fra mælken via suttefodring

Den naturlige mælkefodring

En meget stor andel af kalve får tildelt deres mælk via en skål. En metode som er nem og håndterbar, både i forhold til udfodring og rengøring. Mange har den opfattelse, at jo hurtigere kalven drikker mælken jo bedre; for på den måde kommer vi hurtigt videre, og der skal ikke bruges unødig tid og penge på kalvepasning. Ser vi en kort stund på, hvordan kalven fra naturens side er skabt til at indtage sin mælk, inkluderer dette ikke en skål. Her ville vi se en kalv med langstrakt hals, patte på koens yver, hvorfra mælken frigives langsomt. En kalv vil på denne måde tage op til 5 minutter om at drikke 1 liter mælk (de Passillé et al. 2006), hvorimod den ved skålefodring kan drikke 4 liter mælk på under 1 minut. Det er vigtigt at være bevidst om, hvad der er naturligt for kalven, når vi overvejer, hvordan vi skal passe vores kalve.

Risiko ved skålefodring

Mælk i dag er dyrt, uanset om der fodres med sødmælk eller mælkeerstatning. Når kalven drikker sine mange liter mælk på under 1 minut, er der risiko for at en del af mælken lander i vommen. Vommen hos en lille kalv er ikke udviklet og kan ikke fordøje mælk. Der kan derfor ske en forgæring af mælken, der kan være til stor gene for kalven. Man kan opleve kalve, som er decideret vomdrikkere, som kan kendes ved, at den efter mælkefodring har et vommet udseende (venstre side buler bemærkelsesværdigt ud). Den vil blive utrivelig og kan udvikle en skarp ryg og pjusket pels. Derudover kan kalven optræde helt desperat for at finde mere mælk efter endt mælkefodring og udøve uønsket sutteadfærd på inventar eller andre kalve. Dette sker, fordi kalven ikke føler sig mæt, men derimod stresset.

Suttefodring har flere fordele

Får kalven lov til at indtage mælk via en sut, fremmer vi en komplet lukning af bollerenden, som fører mælken direkte ned i løben. En anden vigtig faktor for kalven er spytproduktion. Via spytproduktionen aktiveres der nemlig samtidig enzymer som bl.a. hæmmer bakterievækst og får mælken til at koagulere i løben. Vi vil gerne have mælken til at koagulere i løben, da det sikrer en mæthedsfornemmelse hos kalven og en langsom frigivelse af næringsstoffer til tarmen, hvor de absorberes. Sutter kalven via en sut, der frigiver mælken langsomt, vil du have mætte og trætte kalve efter mælkefodring, som i mindre grad vil udføre uønsket sutteadfærd. Det skal nævnes at kalve også kan fodres med typer af mælkeerstatning hvor der ikke ses koageldannelse i løben (vallepulver), med gode resultater. Her vil den manglende mæthedsfornemmelse blot få kalven til at optage mere grovfoder i takt med vommen udvikles. Det vigtigste er at mælkepulveret er af god kvalitet.

Det skal du overveje, når du køber suttespande

Der er mange forskellige suttespande på markedet, og der er stor forskel på prisen. Overvej holdbarheden (både på spand og sut), hvilket materiale sutten er lavet af samt dens form. Vær især opmærksom på åbningen, som ikke bør overskride 6 mm. i længden af åbningen (Veissier et al. 2022). Samtidig skal du overveje din rengøringsrutine. Man kommer ikke udenom at det tager længere tid både at fodre med sut og at holde dem rene. Forhør dig eventuelt ved dine kollegaer om, hvordan deres rengøringsrutiner er, eller spørg din kvægrådgiver efter gode råd. Husk at selvom rutiner og arbejdstimer ændres, så får du stærkere og sundere kalve, og det er bare meget sjovere at passe raske dyr fremfor syge.

Sutter giver gode enzymer i kalvemaven

Kalve har et stort suttebehov, som både giver god tilvækst og mere ro i stalden, hvis behovet bliver opfyldt. Suttebarer med sutter opfylder kalvens behov og sikrer, at mælken lander i løben og ikke i vommen.


Kalvesutter skal på bedste vis prøve at efterligne koens yver, hvor kalven skal bruge kræfter på at patte. Godsutteteknik udløser skum omkring kalvens mule, der er basis for gode enzymer i kalvens mave, der sikrer at kalven får optimalt udbytte af mælken.
Hos VikingDanmark har man gode erfaringer med salg af milkbarer til landets kalvepassere. Forskellige typer suttemodeller i forskelligt materiale opfylder behovene afhængig af kalvens alder.
- Man kan benytte de gule bløde sutter i de første seks fodringer, hvor kalven ikke rigtig har lært at sutte. Herefter kan man gå over til de sorte sutter, som er hårde sammenlignet med de gule. På den måde sutter kalven langsomtog i længere tid, som stimulerer sutterefleksen. Det betyder, at kalven danner en masse mælkeskum omring mulen, som kommer ned i maven sammen med mælken. Dette skum/spyt indeholder enzymer, som hjælper medfordøjelsen af mælken. Løbens pH-værdi hjælper med koagulering af mælken. Man kan også starte med de sorte sutter til kalven, hvis man har gode stærke kalve, fortæller Grethe Fabricius, Business Manager, VikShop, VikingDanmark, der deltager på messer rundt i Danmark.
Den langsomme mælkefodring ved suttebaren skal sikre, at kalven får mælken i løben og ikke i vommen eller lungerne, hvor mælken kan gøre skade ved for eksempel at begynde at gære i vommen eller havne i lungerne, hvor mælken i værste fald kan føre til lungebetændelse.
- Når mælk fordøjes i løben har kalven en meget høj udnyttelsesgrad af mælken. Dette er dog ikke tilfældet for det mælk, som ender i vommen. Derfor er det meget vigtigt for foderudnyttelsen, at mælken fordøjes i løben. Kalve, som drikker mælken fra en overflade, vil få en mindre eller større del af mælken i vommen, uden at det kan ses på kalven. Mængden vil variere fra måltid til måltid, og derfor vil de fleste kalve få mere energi ud af mælken, hvis de drikker den fra en sut, siger kvægfaglig dyrlæge, Trine Fredslund Matthiesen, KoVet i Graasten.

Lovkrav om sutter

Det er et lovkrav at der skal være en sut til hver kalv i boksen - også selvom kalvene går mange sammen. Suttebarerne bliver importeret af Viking Danmark fra en leverandør i New Zealand. Viking kan levere barer med én sut og op til 10 sutter.
- Det er vigtigt at lade sutterne på mælkebaren hænge, så de er tilgængelige for kalvene 24 timer i døgnet. Det gælder om at forebygge, at kalvene overhovedet lærer at sutte på hinanden - og det kræver altså, at de har sutten til rådighed mellem mælkefodringerne, siger kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.
Efter hver fodring med mælk hældes rent vand i mælkebaren, og kalvene drikker vand af sutterne, der på samme tidtømmes for mælkerester.
VikingDanmark anbefaler at placere suttebaren i cirka 60-70 centimeters højde over boksgulv, så baren på den måde er i samme højde som koens yver.
- Man skal ikke hæve baren efterhånden som kalvene vokser til. Koen får jo heller ikke længere ben selv om kalven vokser. Selve suttestillingen, hvor kalven nærmest har nakken tilbage er optimal for drikkestillingen, siger Grethe Fabricius.
De sorte sutter kan benyttes frem til kalven går over til grovfoder.

Kontrolkampagne

Kvægbranchen har i dyrevelfærdsrapporten fra 2021 fået kritik for ikke at leve op til krav om at opfylde kalvenes suttebehov. I kontrolrapporten fik 111 af de kontrollerede bedrifter en indskærpelse, fordi de ikke opfyldte kalvenes fysiologiske og sundhedsmæssige behov ved fodring og vanding.
Fra den 3. april og frem til den 30. juni starter Fødevarestyrelsens kontrolkampagne om kalvepasning meduanmeldte besøg på bedrifterne, der især har fået kritik for ikke at opfylde kalvenes suttebehov.
Christian Lund, formand for Seges Kvæg, vil have branchen til at stramme op og give kalvene optimale forhold.
- Det er utroligt ærgerligt, når Landbrugsstyrelsens dyrevelfærdsrapport fra 2021 viser, at hver anden kontrollerede kvægbedrift ikke lever op til reglerne. Det er simpelthen ikke godt nok. Der skal være sutter til alle kalvene, understregede Christian Lund på årets kvægkongres.

Trines Kalve kommer nu bedre fra start 

Trine Pedersen er vild med suttespande. Sådan har det imidlertid ikke altid været. - Jeg har egentlig altid været modstander af suttespanden, men vi skulle med i et forsøg, hvor de var en nødvendighed. Først sagde jeg nej, men jeg endte med at sige ok, fortæller Trine Pedersen, der passer kalvene på Elmegården, som hun driver med sin mand. 
Forsøget, Trine Pedersen deltog i, handlede om kalve og brugen af SenseHub EarTag, hvor kalvene får en chip i øret, og hvor drikketiden blandt andet bliver målt. Det krævende, at kalvene drak af en suttespand. - Vi får mere mælk i kalvene nu, og det er alfa-omega for en kalvs helbred. Hvis den ligger tørt og får nok mælk, så bliver den, 7-9-13, aldrig syg, siger hun. - Før drak de måske to-tre timer, før de ikke syntes, det var sjovt længere.


Øget tilvækst 

Suttespandene betyder desuden, at de kalve, som bliver aftaget af en slagtekalvsproducent, opnår øget tilvækst. - Jo mere mælk de drikker, jo bedre tilvækst får de, og jo bedre fra start kommer de, siger Trine Pedersen. Hun er ikke den eneste, der har fået øjnene op for suttespandens effekt. Der samme har den slagtekalvsproducent, der aftager kalvene fra Elmegården. Selvom kalveproducenten var tøvende, har han nu besluttet at skrive til suttespandene fra VikShop. - Han kan jo godt se, de bare er de bedste, siger Trine Pedersen