Du har sikkert hørt en masse om genomiske test - men kender du historien om, hvordan vi nåede hertil? Ellers får du den her:
”Det er en revolution i avlsarbejdet, som stiller os meget stærkt på verdensmarkedet”. Citatet er omtrent 12 år gammelt og fra VikingGenetics forsknings- og udviklingschef Søren Borchersen. Den blev fulgt af en dristig forudsigelse – nemlig en mulig ekstra avlsfremgang på 50 procent. Citat og spådom stammer fra et interview med Landbrugsavisen i sommeren 2008, umiddelbart før de genomiske test blev introduceret herhjemme. Om Søren Borchersen fik ret – det vender vi tilbage til senere.
54k
Først et tilbageblik. Op til lanceringen af de genomiske test i 2008 er et stort forskningsarbejde blevet gennemført. Med udgangspunkt i årtiers valide data om dansk kvæg er forskellige informationer blevet lagret i Kvægdatabasen – disse fænotypiske informationer skal linkes til genetiske markører, der er samlet på en lille glasplade en såkaldt microarray chip. Den første chip med genetiske markører blev frigivet af Illumina i 2008. Herefter startede et samarbejde mellem blandt andre NAV, SEGES, Aarhus Universitet samt Viking. Et samarbejde, der danner grundlaget for de genomiske tests, vi benytter i dag. Den første chip fik navnet 54k. Titlen henviser til mængden af markører på den. 54.000 forskellige genetiske markører er således kommet med.
Fuld fart frem
Herfra går det stærkt.
- I 2019 nåede vi en milepæl med 100.000 udførte test i Danmark, Sverige og Finland, fortæller Søren Borchersen. Han forklarer, at prisudviklingen på de genomiske test har været med til at drive udviklingen frem. En genomisk test koster nu således kun en tiendedel af, hvad den gjorde tilbage i 2008. Forsknings- og udviklingschefen ser i øvrigt de genomiske test som et rigtig fint eksempel på, hvad forskere og praktikere kan opnå i fællesskab.
- De flotte resultater er blevet til i krydsfeltet mellem udvikling og praktisk i anvendelse på kødkvæg og i mælkeproduktionen, understreger han.
10k
I begyndelsen fokuserer de genomiske test på tyrekalvene og mødrene til tyrene og disses avlsmæssige værdi. Omkring 2012 er en chip til hundyr og "foranalyse" af tyrkalvene klar. Den får navnet 10k og rummer altså markant færre af de markører, der danner grundlag for analysen af kalvens arvemateriale. Den mindre chip er billigere og bliver anvendt til en første analyse af dyrets avlsværdi. Den større 54k chip bliver anvendt til analyse af alle referencetyrenes avlsværdi.
Chip bliver samlet
2018 er et andet årstal, det er værd at lægge mærke til, når det handler om genomiske test. Her smelter de to chip – altså den til handyrerne og den til ”foranalysen” nemlig sammen til en chip. Den rummer 90.000 forskellige markører.
- Det giver dels en lettere arbejdsgang og dels en mere sikker information i den genetiske analyse, samt en lavere pris for den genetiske test siger Søren Borchersen. Han understreger i samme ombæring, at arbejdet med at udvikle chippen hele tiden er i gang. - Arbejdet stopper ikke, og i Norden arbejder danske forskere og forskere fra de øvrige nordiske lande sammen med internationale forskere i Eurogenomics sammen om at videre udvikle de genomiske test.
- Vi forventer et øget samarbejde ikke alene på tværs af forskningen men også i praksis og internationalt, siger Søren Borchsen og understreger, at dette også er i de danske kvægbrugeres interesse.
Profetien
Det brede samarbejde er således den primære grund til, at de genomiske test er faldet i pris. En prisudvikling Søren Borchersen i øvrigt forventer fortsætter om end i et lavere tempo.
- Danske kvægbrugere har stadigvæk en fordel takket være vores nordiske avlsmål. Men den enkelte danske kvægbruger får en fordel, fordi vedkommende får den genomiske test til en bedre pris, og fordi informationen på chippen bliver øget, slår han fast. Og så var der det med Søren Borchersens 12 år gamle profeti:
- Avlsfremgangen er stort set fordoblet. Den avlsmæssige fremgang landmanden plejede at få var på omkring to NTM-enheder om året før starten på genomisk selektion i 2008. Den er nu rykket til knap fire NTM-enheder, så det er jo ikke så ringe, lyder det fra forsknings- og udviklingschefen.