Supplerende test

Supplerende mælketest er analyser på mælkeprøven der kan tilvælges til ydelseskontrollen. Dette sker i DMS Dyrregistrering. 

PCR-undersøgelsen afslører ret nøjagtigt, hvor problemerne med mælk og yversundhed er i din besætning. Testen finder gen-stykker fra op til 11 forskellige mastitisbakterier og for penicillinresistens ved stafylokokker. Ud fra mængden af gen-stykker i prøven fortæller testresultatet hvilke bakterietyper, der er årsag til høje totalkim i mælken og hvilke bakterietyper, der er den hyppigste årsag til yverbetændelse i besætningen.

Testresultatet angives som en Ct-værdi. Værdien angiver hvor mange gange gen-materialet i prøven skal fordobles for at nå et standardudslag i målingen. Jo lavere værdi – jo højere indhold af genet – og dermed bakterieindhold. Værdier under 28 betragtes som meget positive.

Undersøgelsen kræver altså ikke dyrkning som den traditionelle bakteriepåvisning. Derfor er det muligt at benytte de konserverede ydelseskontrolprøver.

Drægtighedstest på mælkeprøver er en måling af PAG-værdien i mælken. Den er udtryk for mælkens indhold af drægtigheds-relateret glykoprotein (Pregnancy-associated glucoprotein). Glykoproteinet kommer fra fosteret via modkagen, og mængden aftager efter kælvning eller abort.

Et højt PAG-niveau viser, at koen er drægtig, mens et lavet niveau viser, at koen er ikke-drægtig (åben). Der er desuden et lille område, hvor det ikke kan afgøres, om koen er drægtig eller ej.

Resultatet er sikkert fra dag 28 efter inseminering, men det vil altid være fornuftigt at teste igen senere i laktationen. Især i perioden 28-45 dage efter inseminering sker der i en del tilfælde (op til 20%) en tidlig forsterdød, ligesom der også er risiko for en uopdaget abort senere i drægtighedsforløbet.

Drægtighedstest på mælkeprøver kan anvendes alene, men er særledes velegnet sammen med andre drægtighedsundersøgelser. Ved ugentlig drægtighedskontrol kan inseminøren undersøge i de uger, hvor der ikke er ydelseskontrol, og opfølgende test kan tages på mælkeprøver.

Sikkerheden på testmetoden ligger på ca. 97%, hvilket er på højde med sikkerheden ved andre metoder.

Paratuberkulose er en kronisk tarminfektion, der kommer snigende, og som skyldes mykobakterier. Tarmslimhinden bliver gradvist fortykket, og køerne bliver magre. Kan sammenlignes med Crohns syge hos mennesker.

Infektionen etableres i de første 4-5 måneder af kalvens liv, men viser sig først med kliniske symptomer ved 1½-2 års alderen. Infektionen kan også forløbe helt skjult, hvis der er tale om en mild infektion. Sygdommen viser sig oftest med kliniske symptomer ved og efter kælvning, hvor køerne er stressede. Køerne får diarre, der kan være med bobler i pga. gasudvikling. Behandling med almindelige diarrehæmmende midler virker ikke.

På grund af det snigende sygdomsforløb er det vanskeligt at udpege smittede dyr og få dem udsat i tide. Det er derfor en skjult sygdom, der kan forårsage store produktionstab, hvis der er et højt smitteniveau i besætningen. 

I mælkeprøverne kan der testes for antistoffer, og dermed findes andelen af smittede dyr i besætningen

Læs artiklen "Paratuberkulose i besætningen? - få en status via nyt overvågningsmodul". Tidligere bragt i SEGES’ nyhedsbrev KvægNyt nr. 18, 2020

Salmonella Dublin er en meget smitsom sygdom, og derfor omfattet af lovgivning. Derfor er salmonella niveau 2 kommet under offentligt tilsyn. Kommer oftest i udbrud hos kalve, men køer der har haft Salmonella, er raske smittebærere og udgør derfor en risiko både ved smitte i besætningen, og ved salg til andre besætninger.

Information omkring salmonella bekendtgørelsen som trådte i kraft 1. juli 2021 kan findes her. 

Via mælkeprøven fra ydelseskontrol er det muligt at få svar på om de enkelte køer i besætningen udskiller antistoffer for salmonella og dermed er smittebærer. Dette sker ved tilmelding til supplerende test

Det er landmandens pligt at oplyse om besætningens salmonella status, hvilket kan gøres ved hjælp af skilte fra SEGES, som findes her