Ydelseskontrollens historie Fra Vejen til hele verden

Ydelseskontrol i Danmark har en lang historie og tradition. 

Det hele startede i januar 1895

Kontrolforeningerne i 125 år. Se pjecer her

125 år med ydelseskontrol 

I januar 1895 besluttede en gruppe landmænd på Vejen egnen, at etablere verdens første kontrolforening. Formålet var at måle mælken fra hver ko, og analysere for fedt på en prøve fra koens mælk. Ideen var ikke helt ny, idet danskere udvandret til USA i 1880’erne, havde arbejdet med den samme ide. Forskellen var at man i Vejen ville organisere arbejdet, så der kom mere systematik i det. I USA var arbejdet ikke organiseret, og blev derfor mere spredt i sin udbredelse.
Bag initiativerne stod specielt én person, Niels Pedersen, forstander på Ladelund Landbrugsskole, som også var engageret i mejeridriften. Niels Pedersen havde observeret at fedtindholdet i mælken til mejerierne var faldende, hvilket førte til mindre smørudbytte, dårligere effektivitet på mejerierne og værst af alt, lavere mælkepris til landmændene.

Emil Konradi, den første kontrolassistent

Niels Pedersen skulle bruge nogle folk til at løse alle de praktiske opgaver, og her udpegede han 7 elever på Ladelund Landbrugsskole til at deltage i en skriftlig test. Emil Konradi blev først færdig, og var også den eneste der leverede et fejlfrit resultat, og dermed var retningen for hans karriere udstukket. Efter en periode som kontrolassistent, blev Emil Konradi lærer på Ladelund Landbrugsskole, hvor han havde sin gang helt frem til sin død i 1951 som næsten 80 årig. I de mange år underviste han hundredvis af unge landmænd i kontrolforeningsarbejdet. Det var praktisk ydelseskontrol, undervisning i Gerbermetoden for fedtbestemmelse, diverse beregninger og fodringsøkonomi.
Emil Konradi blev selv en verdenskendt institution, og havde så sent som i 1949 besøg af prominente folk fra USA, som gerne ville tale med mesteren selv.

Smør på brødet

Niels Pedersen overbeviste en gruppe landmænd om at ville de beskytte deres egen forretning, måtte der gøres noget. De 13 landmænd tog positivt imod initiativet og gik i gang. Målet var at finde metoder til at hæve fedtprocenten. Det skulle ske ved at finde køer med lav fedtprocent og få dem sat ud, og beholde dem med høj fedtprocent. Sidstnævnte ville så også være dem der skulle avles videre på.
I det arbejde der var gået forud, havde Niels Pedersen konkluderet at målet kun kunne nås ved at gå systematisk til værks. Han havde desuden konkluderet at mælkemængde og fedtprocenter skulle samles og håndteres regelmæssigt for at det fik værdi. Derfor havde han brug for folk som forstod ideen, og som kunne formidle det til landmændene.
Niels Pedersen havde specielt fokus på landmandens interesser. Her var det vigtigt med en god produktionsøkonomi, og han koblede det straks til fodereffektiviteten. Resultaterne fra ydelseskontrollen, måtte derfor kombineres med den mængde foder koen åd. Familiens økonomi afhang også dengang af forskellen mellem det man kunne få for mælken, og de udgifter man havde til foder og meget andet

Lange forhold

Konradi underviste næsten frem til sin død. I 1947 blev den da 24 årige Erik Grønbæk undervist af Konradi. Erik Grønbæk var i juli 2020 en af æresgæsterne ved markeringen af 125 året for kontrolforeningerne. Kvægbruget har altid været kendetegnet ved mangeårige forbindelser, hvad Konradis virke i sig selv jo beviser. At vi ved et 125-års jubilæum har en deltager som selv er blevet undervist af en af grundlæggerne af arbejdet, bevidner ligeledes at forhold i kvæget varer mange år. Erik Grønbæk var i mange år kontrolassistent omkring Vamdrup syd for Kolding.