Og vinderen er… Danmarks mest fodereffektive ko hædret for første gang
Onsdag den 27. november fik tre køer af hver sin race som de første nogensinde en hæder for deres fodereffektivitet, og med fejringen satte Viking spot på et avlsparameter, der skal hjælpe landbruget med at blive mere bæredygtigt.
Der er stadig større fokus på, at fodereffektivitet skal have en mere betydelig plads i avlsmålene, og de bedste køer på dette parameter fortjener at blive hyldet. Derfor har VikingDanmark i samarbejde med VikingGenetics på dette års Agromek valg at lave en særlig hædring for den mest fodereffektive ko.
Vi har udvalgt tre køer, en af hver af racerne Holstein, Jersey og RDM, blandt de besætninger, der har CFIT installeret, og vinderne er blevet følgende:
Holstein: Ko nummer 6071 fra Jørgen Kaasgaard. Hun har produceret 1,4 kg EKM/kg foder og har 122 i sparet foder-indeks og 42 i NTM. Hun giver 60 kg EKM 221 dage efter kælvning.
Jersey: En 4. laktationsko efter VJ Klov x VJ Hjort (6778) fra Jer I/S Alstrup. Hun har produceret 1,4 kg EKM/kg foder og har 110 i sparet foder-indeks.
RDM: En VR Urrupa x VR Hopkins-ko (7781) fra Flemming Pedersen. Hun har produceret 1,4 kg EKM/kg foder. Hun har 21 i NTM og et sparet foder-indeks på 116.
Fodereffektivitet er en kompleks størrelse, og i udvælgelsen er der derfor lagt vægt på flere ting.
Den primære faktor, der er vægtet, er kg fedt og protein per kg foder, hvor alle tre køer ligger i top, både i deres besætning og på tværs af racerne med over 1,4 kg EKM/kg foder. Derudover er der lagt vægt på dyrets avlsværdital for sparet foder, og her ligger alle dyr også i top med indekser over 110. Endeligt har vi vægtet sundhed og reproduktion, da disse parametre er vigtige for produktionseffektiviteten, og dette resulterer i, at alle dyr ligeledes har et højt NTM.
CFIT måler fodereffektivitet på enkeltko-niveau
Med CFIT-teknologien, som VikingGenetics er en af hovedskaberne bag, er det muligt at måle fodereffektivitet på enkeltko-niveau, og efterhånden som der stilles større krav til landbrugets klimaeffektivitet, er dette et vigtigt parameter at arbejde med.
"At kunne registrere foderindtaget på enkeltko-niveau på kommercielle malkekvægbrug vil åbne muligheder, som hidtil har været umulige at følge i den daglige styring af malkekvæg, og det er en mulighed, vi har set frem til i mange år. Vi ser på de gårde, der har CFIT installeret, at der er betragtelig forskel på den ko, der æder mest og mindst ved samme produktion af værdistof. Den information skal vi bruge både i avl og management til at få mere effektive køer samtidig med, at de har en høj produktion og lever længe, mens de har en god frugtbarhed og få sygdomstilfælde. Det er sådan en moderne malkeko skal fungere i hverdagen” siger Jan Lassen, Senior Project Manager hos VikingGenetics.
”Det er vigtigt, at vi fejrer og italesætter de succeser, vi opnår i dansk landbrug. Med CFIT-projektet har man lagt mange års hårdt arbejde i at skabe et redskab, der kan være med til at gøre landbruget mere bæredygtigt. Denne historie fortjener at blive fortalt, og vores landmænd og vores branche fortjener at blive hyldet for den udvikling, de dagligt bidrager til ude på landets bedrifter” siger Anna E. D. H. Aabling, leder af Kommunikation og Marketing hos VikingDanmark.
