Det er en investering at benytte genomiske tests. Det er imidlertid en investering, der har en positiv effekt på bedriften som helhed. Det skyldes, at man ved brugen af genomiske tests, grundlæggende opnår et større udbytte, da man øger sikkerheden på avlsværditallene samt delegenskaberne.
Ved hjælp af genomiske tests skabes det bedste bud på den sande avlsværdi tidligt og giver kvægbrugeren øget selektionspotentiale på hundyrene. Det vil sige, det er muligt at sortere hvilke dyr, der skal danne base for den kommende generation i besætningen.
Genomiske sidegevinster
Ved anvendelse af genomiske tests i besætningen medfølger en række fordele, der er tilgængelige uden ekstra omkostning for kvægbrugeren. Helt centralt er at kunne fastslå afstamningen på de enkelte dyr og derved minimere de managementmæssige usikkerheder, der kan forekomme i det daglige.
Ligeledes er det muligt at avle væk fra dyr med hornanlæg ved at benytte sig af genomiske tests af hundyrene for den pollede genotype. Da genet for pollethed dominerer over genet for horn, er det let
at fremavle det pollede gen. Dog skal man som altid være varsom med snævert at avle efter én enkelt
egenskab på bekostning af andre. Yderligere, er det muligt at fastslå A2A2 genotypen ud fra genomiske test helt automatisk uden ekstra omkostning. Selektionsmuligheden gør det muligt at selektere hundyr, samt tyre til avl med den ønskede genotype. Beta kasein A2 er korreleret med højere ydelse, men lavere proteinindhold end beta kasein A1, samtidig menes A2-genet at have helsebringende effekter i human ernæring.
Dominant nedarvning
Recessiv nedarvning
Snarlig del af genomiske tests
I pipelinen til at blive en integreret del af genomiske tests fra november 2021 kan der blandt nævnes, at det bliver en mulighed at kunne selektere på mælkeproteinet kappa kasein ved genomiske tests (BB), efter samme princip, som det hidtil har været med selektion på beta kasein. Kappa kasein B er korreleret med højere kasein-, protein- og fedtindhold end kappa kasein A, samt hurtigere koagulering og tættere ostekonsistens end kappa kasein A. Kappa kasein B har derfor tre til otte procent højere udnyttelse til osteproduktion. Ligeledes bliver rød faktor fra november også muligt at fastslå som en del af genomiske tests. Den røde faktor er et recessivt gen, der koder for den røde pels. Et dyr skal derfor nedarve genet fra både mor og far, før kalven kan få rødt skind.
(RDF = Ikke bærer, RDC = Enkelt bærer, RDS = Dobbelt bærer) Fælles for de to kommende selektionsmuligheder er, at det i højere grad bliver nemmere at udpege både hundyr og handyr, der er bærer af de respektive gener, og derved tilgodese ønsker om at have det som et avlsmål i sin besætning.
Kaseiner i mælk
Homozygot og heterozygot
Blandt de tyre som Viking har indkøbt indenfor de seneste to år,
er andelen af den ønskede genotype følgende:
| RDM | 7 % | 59 % |
| HOL | 49 % | 66 % |
| JER | 79 % | 82 % |