Hyben i blomst i rækker langs stalden. Svaler i flugt. Røde bygninger i træ. Fem faner i heftige rotationer. Sortbrogede køer, der fylder rummet i stalden med lyde. Og på engene mod fjorden ikke langt herfra græssende kødkvæg med udsigt til dæmningen, der forbinder øen Alrø i Horsens Fjord med fastlandet. Gyllingnæs Gods består udover eng og skov af 1.400 hektar landbrugsjord. 200 af dem bliver brugt til kvæg. Der er 280 årskøer i besætningen, som består af Holstein. Dertil 50 styk kødkvæg. Malkekvæget går i en stald fra omtrent samme år, som Dronning Margarethe besteg den danske trone. Stalden har fire robotter, og man mærker ikke tidens tand. Stalden er løbende blevet udviklet, så den lever op til standarderne for et moderne landbrug. Stalden er også en væsentlig del af Erling Sørensens arbejdsplads. Han har titel af kvægbrugsleder og passer bedriften, som var det hans egen.
Bokstid og malketid
Erling Sørensen tager imod i frokoststuen, hvor avlsarbejdet bliver gennemgået med avlsrådgiver Henrik Schøler Nielsen fra Viking.
- Bokstid og malketid er to forskellige ting, konstaterer Erling Sørensen med henvisning til robotterne og den tid, køerne tilbringer i robotterne samlet og den tid, de bruger på at blive malket. Netop robotterne er langt hen ad vejen med til at definere avlsarbejdet. Der er således store krav til et funktionelt eksteriør. - Vi skal have et yver i balance, med en god patteplacering, god tykkelse og længde, siger Erling Sørensen og forklarer, at frugtbarhed er en egenskab, der ligeledes bliver vægtet højt. - Vi avler altid efter NTM, men vægter især tre egenskaber: God frugtbarhed, robotvenlige malkeorganer og gode lemmer.
For køerne skal selv kunne gå hen til robotterne, konstaterer Erling Sørensen. - Men som i så mange andre besætninger er frugtbarheden den største udsætterårsag. Derfor er det også noget, vi har stor fokus på i vores avl, tilføjer Erling Sørensen og uddyber:
- Vi siger farvel til en masse gode køer på grund af dårlig reproduktion og frugtbarhed. Det gavner ikke ligefrem bundlinjen.
Gamle, stærke køer
Ifølge kvægbrugslederen kan køer, der ikke kan blive drægtige godt gå og gemme
sig og yde udmærket, og der er i sagens
natur ingen bøvlede kælvninger, men en sådan situation er uholdbar, understreger han. En ko skal naturligvis kunne blive drægtig og gerne et godt stykke op i årene. For som bekendt er flere ældre køer godt for driftsøkonomien, fordi de har en større ydelse. På Gyllingnæs Gods malker køerne i gennemsnit 2,9 år, og livsydelsen er i gennemsnit på 38.218 kg EKM.
- Vi vil gerne have nogle stærke, gamle køer, men det er naturligvis en balance, fordi vi også har krav til eksteriør, sundhed og frugtbarhed, siger Erling Sørensen. Netop fokusset på frugtbarhed er at læse i bedriftens tal. I gennemsnit har kvierne 105 i avlsværdital for frugtbarhed.
God avlsfremgang
For to-tre år siden begyndte man at lave genomiske test på alle kvier på Gyllingnæs Gods. Baggrunden var og er fortsat, at kunne selektere de bedste hundyr i forhold til at kunne sikre den største avlsfremgang i besætningen, og derved sikre det bedst mulige økonomiske resultat. En sidegevinst ved at benytte genomiske test har været, at man på bedriften har fundet tre interessante kvier, der har fået skyllekontrakter, hvilket har resulteret i 20 drægtigheder. Det har til sidst, men ikke mindst betydet, at endnu en superkvie har set dagens lys. Kvien (VH Boytoy x VH Proud) udmærker sig med ikke mindre end +41 i NTM og 108 i frugtbarhed.
