Der bliver blandt andet sat en værdi på den anvendte genetik i afregningsmodulet
Det lyder enkelt. DMS laver en beregning af værdien af produktet, det vil i dette tilfælde sige den kalv, mælkeproducenten leverer til slagtekalveproducenten, og så er en fair afregning en formssag.
- DMS-afregningsmodulet giver en fair og transparent afregning mellem slagtekalveproducenten og mælkeproducenten. Priserne er baseret på tre års slagtedata fra tusindvis af dyr, fra det seneste års afregning, lyder det fra konsulent hos SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen.
- Og så sætter vi ikke mindst værdi på den genetik, der er anvendt. Dermed kan DMS-afregningsmodulet på bedst mulig vis give en individuel pris, hvilket jeg kun har kendskab til, at vi gør som de eneste i verdenen, tilføjer han.
Husk det rigtige fokus
Netop fairness og gennemsigtighed er afgørende for det gode samarbejde og den frugtbare dialog mellem mælke- og slagtekalveproducent, så er der én ting, man som mælkeproducent aldrig må glemme.
- Man skal selektere på baggrund af sine hundyrs NTM og sine avlsmål og ikke kalvenes mulighed for tilvækst. Man skal således profitere næste generation af malkekøer, og det skal ikke ske ved at selektere på hundyrets renracede vækstindeks på baggrund af, hvad der giver mest værdi i forhold til mælkeproduktionen, siger projektleder Pernille Hougaard Jensen.
Betydning
- Når man har sikret sin næste generation af malkekøer og har tilstrækkeligt med kvier, så skal man fokusere på at bruge det bedste kødkvæg og lave tyrekalve, som giver slagtekalvsproducenten det største udbytte. Ved at vælge en strategi med udgangspunkt i kødkrydsninger, har man netop valgt at lægge vægt på de egenskaber, som tyren bidrager med, tilføjer Pernille Hougaard Jensen og peger på køn, race og afprøvning som eksempler.
- Man skal huske at være opmærksom på, at uafprøvede kødkvægstyre giver en lavere afregning i DMS end de afprøvede, lyder det fra projektlederen.