Torben Brodersen har en god dialog med aftageren af hans kalve. Et bevis på dette er det øgede forbrug af Y-Vik.
Bedriften på Øster Kjærgaard består af 626 Jerseyer. Hvert år er der omkring 650 kælvninger. Der er kapacitet til 300 renracede kælvninger på årsbasis. Resten af kælvningerne foregår med kødkvæg.
- Vi forsøger at udnytte vores staldsystem til at lave nogle gode jerseykvier. De resterende kælvninger skal til for at opretholde mælkeproduktionen. Vores kvier bliver insemineret med X-Vik. Vores ældre køer har en høj ydelse og bliver insemineret med ren Jersey X-Vik. Har de under 10.000 kg i ydelse, bliver de dog insemineret med kødkvæg, forklarer Torben Brodersen.
- I vores situation er det en nulforretning, og det giver nok også et lille minus. Det er vi bevidste om. I min optik er kalvene noget, der som sagt skal til for at opretholde mælkeproduktion og min forretning, og så er det lidt som med gynger og karruseller.
Illustrerer filosofi
Torben Brodersen har en fast aftale med en slagtekalvsproducent, der aftager alle kalve og i øvrigt er en god bekendt.
- Vi vil gerne være sikre på, at de kalve, der kommer frem til slagtekalvsproducenten, kan holde en ordentlig tilvækst, så han kan lave en forretning på kalvene. Ellers har jeg ikke en aftager på den lange bane, forklarer han.
En rejse
Kalvene til slagtning adskiller sig fra de renracede Jersey-kalve i stalden. De er krydsninger af Blåhvid og Jersey og har et kraftigere bagparti og kraftigere lår, fortæller Torben Brodersen. Det kan dog være lidt svært at spotte denne dag, da kalvenes dækken skjuler det meste af deres kroppe.
- Kort fortalt begyndte vi at bruge kødkvægssæd for ti år siden. Vi brugte få doser på køer, med et knap så godt yvereksteriør i forhold til, hvad vi ønskede. Kødkvægssæd er derfor en oplagt mulighed, så vi kunne samle fokus på dyr med gode yvere, siger Torben Brodersen og tilføjer:
- For et par år siden gearede vi endnu mere op med kødkvægssæd, men alt det med genomisk selektion er vi først startet op på i sommers. Ifølge Torben Brodersen var slagtekalvsproducenten stærkt medvirkende til, at der blev skruet op for brugen af kødkvægssæd og Y-Vik.
- Han lavede en forespørgsel, hvor han spurgte, om jeg kunne starte op med Y-Vik, men inden vi gik all in på at bruge kødkvæg, spurgte vi vore aftager: ”Er du gearet til at aftage kalvene?”, fordi der de næste måneder ville komme næsten det dobbelte antal kalve, siger Torben Brodersen. Ifølge ham er den afregningsmæssige forskel mellem en kvie eller en tyrekalv omkring 500 kr. - 600 kr.
- Det er med til, at vi kan finansiere Y-Vik sæden, men det afgørende er, at vi kan levere kalve, hvor omkring 80 procent er tyre. For så tror jeg på, at vi også har en aftager om ti år. Han ønskede tyre, fordi de har en bedre tilvækst. Det kan jeg sagtens se, der er fornuft i. Det er vigtigt, at næste led også kan gøre en forretning ud af det, lyder det fra mælkeproducenten. Strategien er blevet til i samarbejde med rådgiveren.
- Vi har drøftet, hvad der er de rigtige tyrevalg. Vi er hele tiden opmærksomme på ikke at bruge tyre, der giver kælvningsproblemer. Og så har der været en del debat omkring, hvorvidt det koster mælk at bruge Y-Vik på en ældre ko, siger Torben Brodersen.
- Der er da nogle fødsler, hvor der er lidt store kalve, og vi skal hjælpe til. Men det er ikke sådan, at det er et problem. Slet, slet ikke, fortsætter han og forklarer, at rådgiveren har trukket data på effekten ved brugen af Y-Vik, og at der blot har været en lille forskel på, hvor meget mælk, som bliver produceret.
Fokus på pasning
Torben Brodersen understreger, at det er vigtigt at gøre sig nogle tanker omkring, hvordan man håndterer de mange flere kalve, der bliver sat til verden, på ens bedrift.
- Kalvene passer jo ikke sig selv, men det er vigtigt, at de får nok råmælk, siger Torben Brodersen og understreger, at det medvirker til at de har et stærkere immunforsvar og tager mere på i vægt.
- Vi synes egentligt, krydsningskalvene er sjove at passe. De kan simpelthen drikke så meget mælk. Og vi morer os over, at når de har fået 2,5 til 3 liter råmælk, så bøvser de og ser ud som om, vi har snydt dem for to liter mere. Dette leder endnu engang over til Torben Brodersens pointe med, at det er et væsentligt element i Øster Kjærgaards kalvestrategi at have et stærkt fokus på at tilføre værdi til de kalve, som bliver aftaget af slagtekalvsproducenten. Det handler også om tillid, relationer og sikre, at næste led i værdikæden har bedst mulige kår.
- Vores fokus er, at vi vil have en sikker aftager til vores kalve, siger Torben Brodersen.
Fakta:
Øster Kjærgaard, Toftlund
Ejet af Torben Brodersen
Antal årskøer: 626
Årsydelse pr. ko: 11.478 kg EKM