45 sider. Så langt er dokumentet, som udgør Thomas Søgaards strategi og forretningsplan. Den 33-årige landmand overtog Tastum Jersey fra sine forældre sidste forår. Men før han satte sig for bordenden, definerede han, hvor besætningen skulle bevæge sig hen, og hvordan han skulle nå dertil. Refleksionerne, ideerne og indholdet kom imidlertid ikke fra ham alene. Hans hustru er uddannet civilingeniør med speciale i teknologi og forretningsudvikling:
- Sammen lavede vi en udviklings- og forretningsplan ikke bare for ejendommen, men også for os personligt og for, hvad vi gerne vil sammen med gården. Vi definerede, hvad der er målet med vores liv på gården, med vores ejendom, og hvordan ejendommen kan gøre, at vi kan få det liv, vi gerne vil leve. Parret gik grundigt til værks og vendte og drejede styrker, svagheder, muligheder og trusler hos både dem selv og bedriften.
- Strategien danner beslutningsgrundlag i det daglige, hvor vi forsøger at skabe en bæredygtig forretning, og hvor der samtidig er den frihed, vi ønsker både økonomisk og personligt, siger Thomas Søgaard.
Den største forskel
Netop det at skulle træffe et hav af beslutninger er ifølge Thomas Søgaard den mest markante forskel på at være ansat på en bedrift og at være ejer af den.
- Der kommer selvfølgelig langt flere regninger, og så er der mange, mange flere beslutninger, man skal træffe, og vidt forskellige ting, man hele tiden skal forholde sig til, siger han.
Et spørgsmål, som Thomas Søgaard skal finde svar på, er selvsagt spørgsmålet om, hvordan de 520 køer på bedriften kan bidrage til den bedst mulige bundlinje inden for de rammer, der er til stede på gården. - Vi skal have sunde, robuste kører, der bliver meget gamle. Det skaber en bedre bundlinje, hvis man har ældre køer, der giver mere mælk. En lavere udskiftningsprocent flytter en masse, siger han.
Laver levedyr
Selv om udskiftningsprocenten på bedriften er lav, bliver der lavet en hel del kvier på stedet.
- I vores system er der mulighed for at lave ekstra opdræt. Vi laver omkring 120 kvier om året. Vi har en fast aftale med to danske landmænd, der er i gang med at skifte fra Holstein til Jersey, og vi skal levere kvierne over halvandet år. Jeg håber på flere af sådanne aftaler, så vi kan sprede risikoen, siger Thomas Søgaard. Han forventer, at flere landmænd vil gå fra store racer til Jersey, og at der derfor vil være en efterspørgsel på Jerseykøer og -kvier.
- I samarbejde med min avlsrådgiver har vi valgt at justere X-Vik, så vi måske sælger syv-otte dyr om måneden i stedet for ti. Så vi inseminerer efter at få lidt færre kvier og lidt mere kødkvæg. Det handler om plads, risiko og likviditet. Jeg har valgt at få lidt flere køer, som har taget noget af kviernes plads. Lige nu drejer det sig mere om at lave noget mælk end om at lave kvier. Hvis vi er på vej ind i en periode med lavkonjunktur, vil jeg ikke have bundet min likviditet op på levedyr til salg, forklarer den unge landmand, der i øvrigt har brugt SimHerd til at udregne behovet for ungdyr i besætningen.
- SimHerd er et supergodt beslutningsredskab, siger Thomas Søgaard.
En vigtig ressource
Thomas Søgaard har fået lidt flere køer på bedriften. Trods de gunstige mælkepriser skruer han ikke yderligere op for antallet af køer på bekostning af kvier.
- Det har vi ikke græsningsarealer til. Jeg vil hellere optimere på de 520 køer, vi har, så de yder ti procent mere, i stedet for at vi skal have ti procent flere køer ind, siger han og forklarer, at det også handler om et andet vigtigt element i bedriftens strategi, nemlig de ansatte. Flere køer vil formentligt betyde mere arbejde til det samme antal hænder.
- Og vi ønsker at have gode, motiverede medarbejdere, der synes, det er fedt at komme her. Derfor har medarbejderne også medindflydelse på, hvilken vej vi skal gå. De er en vigtig ressource, hvorfor de også har en del ansvarsområder.
Høje tindinger
I sidste ende er det som bekendt Thomas Søgaard selv, der skal træffe beslutningen, og som har ansvaret for bedriftens bundlinje. - Det er megaspændende. Det er det rigtige ord at bruge. Jeg havde høje tindinger, da jeg var fodermester, og nu synes jeg, de er blevet endnu højere, siger han med et smil på læben. Men hvordan har du det med, at du nu har hånden på kogepladen? - Det har jeg det godt med. For det går jo begge veje. Det handler jo ikke kun om de konsekvenser, det får, hvis vi tager forkerte beslutninger. Det handler også om, at tingene nogle gange bare spiller. Det, synes jeg, er fedt.
Et advisory board bakker op
Thomas Søgaard er ikke alene om at sikre, at hans strategi bliver fulgt, og at målene nås. Parret har sammen besluttet at sparre med et advisory board, der således kan støtte, rådgive og evaluere ideer. Heri sidder Thomas Søgaards hustru, hans økonomirådgiver, en tidligere arbejdsgiver samt en tidligere chefrådgiver fra kvægbranchen. Advisory boardet mødes tre gange om året.