Højt oppe under himlen svajer båndene på den grønne krans. For et par dage siden var der rejsegilde, og det var en stor ting, fortæller mælkeproducent René Hummelmose. For undervejs i byggeriet af den nye stald har der været flere benspænd fra både kommunen og fra leverandøren af byggematerialerne. Nu arbejder håndværkerne imidlertid for fuld skrue, og stalden med plads til 435 dyr skulle gerne stå klar 1. oktober, hvorefter primært ungdyr under et år og goldkøer flytter ind.
- Jeg er tilhænger af smalle stalde, for det giver mulighed for en meget bedre ventilation, end hvis stalden er bred, siger han om den lange bygning, der for alvor tager form.
Lave omkostninger
René Hummelmose virker lettet over, at byggeprojektet skrider godt fremad. I øjeblikket har han kreaturer fordelt på fem ejendomme. Fremover vil han samle køer og kvier på to lokationer. Det vil lette arbejdet betydeligt, forklarer han.
- En gang om ugen sorterer vi eksempelvis hvilke kvier, der skal med hjem. Det går der hurtigt en formiddag med for to mænd, så det bliver til mange timer på et år, siger René Hummelmose.
Der er to ord, der går igen, når René Hummelmose beskriver den filosofi, der ligger bag hans måde at drive bedriften og optimere bundlinjen på.
- Hele systemet er bygget op på at skulle være ”low cost”, forklarer René Hummelmose. Dette afspejler sig også i byggeriet af stalden.
- Vi bruger sand i sengebåsene i stedet for madrasser, fordi det er billigere. Vi har de kobørster, som vi skal have, men eksempelvis er vores gardiner manuelle, siger han. Faktisk er det også filosofien om at have lavest mulige udgifter, der gør, at køer, kvier og kalve er spredt ud på fem ejendomme.
- Vi fik mulighed for at lave nogle meget billige lejeaftaler, så det har altid været billigere at leje end at bygge, siger han. Ulempen har ifølge René Hummelmose været alt det bøvl og øget arbejde, der har fulgt med.
- Nu hænger det mig ud af halsen, at vi skal bruge så meget tid, siger han og tilføjer, at det øgede lønpres samtidig udfordrer hans filosofi.
Flere årsager til byggeri
Der er flere årsager til, at René Hummelmose nu har besluttet at bygge en ny stald. Han kunne ikke fortsætte med at leje sig ind på en af de ejendomme, som han bruger i dag, og tidsforbruget og bøvlet ved at have kreaturerne spredt blev for stort.
- Og vi har for mange kvier, der døjer med bentøjet, fordi de går rundt i de gamle stalde, siger mælkeproducenten.
Fik hjælp af SimHerd
Da først tanken om en ny stald var blevet sået hos René Hummelmose, tog han via sin avlsrådgiver kontakt til SimHerd, der estimerede, hvad en ny stald ville betyde.
- Beregningen fra SimHerd har været meget værdifuld. Her fik vi sort på hvidt, hvad de ændringer, vi ville lave i besætningen, ville få af betydning. Det har været et godt værktøj, siger René Hummelmose, der blandt andet har brugt beregningen i dialogen med sit pengeinstitut.
Beregningen rummer en række elementer. For den nye stald betyder også en ny, strategisk retning. Tidligere har René Hummelmose haft en foldtyr. Fremover vil han i stedet benytte kønssorteret sæd på de fleste af kvierne og kønssorteret kødkvægssæd på de ringeste af køerne. Hans avlsmål forbliver imidlertid de samme. Han ønsker køer med en god ydelse, der langt hen ad vejen kan passe sig selv. René Hummelmose ser imidlertid frem til at få en merværdi af tyrekalvene.
- Vi har fået 50 køer mere til at finansiere den nye stald, siger han og forklarer, at det også har været med i hans overvejelser at få opdræt udefra. Hans bedrift har imidlertid en størrelse, der ville kræve flere forskellige leverandører af kalve. Det ville betyde øget risiko i forhold til smitte.
- Vi har før haft salmonella, og det er meget vigtigt for os at have et lukket system, siger han.
Tanker om krydsninger
Vikingnyt er ikke alene på besøg hos René Hummelmose. Også en konsulent fra SimHerd er med. Snakken falder på krydsninger. Engang overtog René Hummelmose en RDM-besætning, som hos ham blev krydset med Holstein-tyre. Han lader forstå, at han er en lille smule skeptisk. René Hummelmose er pragmatiker og tænker på sin bundlinje, så det handler ikke om at kunne sælge en renracet tyr til Viking. Det handler mere om produktionsøkonomi. Da SimHerd sætter tal på forskellen i ydelsen mellem racerne, når der bliver korrigeret for fedt og protein, og fordelene ved at krydse eksempelvis Holstein, RDM og Montbéliarde, så bliver René Hummelmoses nysgerrighed vakt. Først gælder det imidlertid den nye stald. Men hvem ved, måske kommer den engang til at huse flere krydsninger. Da vi forlader René Hummelmose, ligger det i hvert fald i luften, at der skal laves en ny beregning på netop krydsninger.
