Ingen hundyr bliver insemineret
før Per har set den genomiske test

Marcus og Per har knap fået hænderne ned efter AgroNord, hvor deres ko efter VH Belland strøg helt til tops og blev Champion. I dag møder vi dem samt deres avlsrådgiver til en snak om, hvorfor det for Per og Marcus er naturligt at genomisk teste alle deres dyr.

Af avlsrådgiver Kristina Vanggaard Brødbæk

Gl. Sognefogedgaard i Blære nær Aars blev overtaget af Per Warming 1. december 1994, og er løbende udviklet og moderniseret, så ejendommen i dag er yderst veldrevet og har 355 Dansk Holsteinkøer med tilhørende opdræt. Sønnen, Marcus, som i øjeblikket er ved at studere til Agraøkonom på Nordjyllands Landbrugsskole, arbejder hjemme, når tiden tillader det.

 

Genomisk test
Besætningen startede med genomisk test tilbage i juli 2017, hvor de vurderede at sikkerheden på den genomiske test havde nået et niveau, hvor de var trygge ved at begynde. Førhen var der kvier, som ikke helt levede op til forventningerne, når de kælvede ind. Ved hjælp af den genomiske test, er det nu nemmere at udføre den rigtige parring mellem hundyret og tyren, og de oplever sjældent, at en ko skuffer, når hun har kælvet ind. Testen bliver foretaget via øremærkerne, hvilket ifølge Per foregår upåklageligt og er nemt. Marcus ser ofte på de genomiske test, mens det er Per, som tager den endelige beslutning om, hvad der skal ske med kvien efterfølgende. ”Du bruger værdien af genomisk test, ser på kviernes stamtavler og tager derefter en beslutning om, hvad der skal ske med kvien. Ingen bliver insemineret, inden Per har set på testen først”, forklarer avlsrådgiver Henrik Schøler. VikingLivestock har ved nogle af deres ordrer efterspurgt en genomisk test. ”Jeg er ikke i tvivl om, at det vil blive mere efterspurgt i fremtiden. Samtidig fås nu også svar på Beta Kasein (A2A2) og polledhed, når et dyr testes”, forklarer Per. Andre landmænd har været mere tilbageholdende med at begynde at teste, da de måske ikke er helt bevidste om, hvordan informationen fra testen kan udnyttes. Per nævner, at måske et tillæg fra Arla kan hjælpe flere i gang. Gentesten kan hjælpe med at bidrage til klimaet, idet vi f.eks. får fodereffektivitet på vores kvier.

Avlsmålet er “MMM”
Avlsmålet i besætningen har i mange år været ”MMM” – malketid, malkeorganer og mælk. ”Tyren skal helst have over 30 i NTM, og derefter ser jeg på det andet”, forklarer Per. Hvis en tyr holder sine avlsværdital, så er Per ikke bange for at anvende tyren i lang tid. I besætningen er procenterne blevet mere vigtige end mælkemængden: ”Der er efterhånden så mange beviser på, at procenterne er vigtigere end kg mælk – som desuden er det vi afregnes for på mejerierne”, forklarer Per. Ligeledes er yversundhed ikke noget, der vægtes højt i besætningen, da de ikke har udfordringer med det.

Godt sammenspil med avlsrådgiveren
Det fornemmes hurtigt, at Marcus og Per sætter meget stor pris på samarbejdet med Henrik Schøler: ”Henrik er indover næsten alt i vores besætning, og har en god viden. Vi har en god sparringspartner i ham”, fortæller Per. De er enige om, at det er vigtigt med gensidig respekt samt at lytte til hinanden. Hurtigt opleves også gensidige drillerier og uformel snak, hvor f.eks. håndbold og fodbold er på den uformelle dagsorden. Der anvendes insemineringsplan i besætningen, som Henrik udarbejder til dem ud fra de udvalgte tyre, som Per har i spanden, når han inseminerer selv. Per vil ikke undvære insemineringsplanen i hverdagen, da det er en god rettesnor ift. både indavl samt diverse krav til afkom, som de sammen har opstillet. Siden nytår er der anvendt X-Vik til de bedste NTM-dyr og -køer med bedste laktationsværdi. Derudover har 43% af køerne været påbegyndt med kødkvæg det seneste år. Marcus præciserer dog: ”Vi skal være bedre til at anvende kødkvæg på de køer, som vi ikke vil avle på”. Henrik har medbragt en udskrift, som viser sammenhængen mellem afgangsårsager og indekser i besætningen. Ved malketid skal der måske tilrettes en smule, da dyr med en høj avlsværdi for malketid giver en hurtigere udsætning. Henrik forklarer: ”Måske for hurtig malketid giver problemer i besætningen”, og Per roser for antagelserne. I besætningen er der en meget høj sammenhæng imellem NTM og høj holdbarhed, hvilket også er gældende på landsplan, men er en smule bedre i Pers besætning. Dette ses på resultaterne i besætningen, hvor gennemsnitsalderen på de malkende køer er 4,8 år, hvilket gør, at køerne i Pers besætning er et halvt år længere i besætningen end hos andre kollegaer.

 

Udvalgsposter
Per er særdeles aktiv uden for bedriften, og har dermed fingeren på pulsen ift., hvad der sker rundt omkring. Han er bl.a. med i bestyrelsen i Holsteinforeningen, Himmerland samt Avlsforum for Holstein. Derudover sidder han i NTM og avlsudvalget under Viking. ”Arbejdet i NTM-udvalget er super vigtigt”, forklarer Per, da der afholdes super gode møder, men også udføres et vigtigt stykke arbejde. Per er ligeledes med i regionsbestyrelsen for Arla i Nord, hvor han bestrider posten som næstformand. Slutteligt er han med i det lokale vandværk, hvor Per er formand.

 

Dyrskuer
Tilbage til VH Belland-koen, som har fået en speciel plads hos Marcus og Per efter sejren på AgroNord. I 2023 blev hun udstillet første gang på Løgstør Dyrskue, hvor hun blev modelko, hvilket udløste et wildcard til Landsskuet. Til Landsskuet blev hun nummer to i holdet, og deltog i NTM-konkurrencen, hvor hun havde det bedste eksteriør. I besætningen udstilles der på flere dyrskuer, hvor Henrik ofte lægger vejen forbi og hjælper med den endelige udtagelse af køerne. Flere af de ansatte hjælper til, når der udstilles, hvilket også giver et sammenhold blandt de ansatte. Det er vigtigt for Per at understrege, at der ikke tages specielle hensyn til køerne, som udstilles på dyrskue: ”De skal kunne klare sig hjemme og gå blandt de øvrige køer”. Avlsmålet er, som tidligere nævnt, heller ikke rettet mod dyrskue, men køer som kan bidrage økonomisk til ejendommen. VH Belland-koen har nu en datter i besætningen, og der er ligeledes solgt en tyr efter VH Sandigo – dyrskue og NTM kan sagtens gå hånd i hånd.