Morten Hansen byder på en kop kaffe i frokoststuen. En tavle breder sig over væggen og kortlægger ugens begivenheder. Her står, at Frederik fodermester er på ferie, og at der mandag var besøg af elever fra en specialklasse. Også bedriftens mål står skrevet. Det samme gør nogle af bedriftens bedrifter. Koppen, Morten Hansen serverer kaffen i, er ikke tilfældig valgt. På den ene side er en rød ko, på den anden side står skrevet ”Danish Red The Healthy Alternative”.
Sår frø
Det er netop den røde ko, besøget skal handle om. Morten Hansen er således nybagt formand for RDM. Hvorfor har du takket ja til den opgave?
- Det har jeg, fordi vi skal have tre i racer Danmark. Og RDM skal være en af dem. Det er meget vigtigt, at vi har et bredt udbud af racer og forskellige alternativer at vælge imellem. Ikke mindst i forhold til eksportmarkederne, siger Morten Hansen og tilføjer:
- Jeg synes, RDM har en rigtig spændende profil med utrolig god holdbarhed og robusthed. Det giver nogle perspektiver i forhold til dyrevelfærd og klima, som taler ind i den retning, forbrugerne vil. Det, synes jeg ikke, bliver nok anerkendt. Jeg vil gerne så nogle frø, så vi kan prøve at positionere den røde ko. Som formand for RDM vil han derfor arbejde for øget synlighed omkring RDM-koens egenskaber, og at RDM er en mellemstørrelses ko.
- Vi skal være frontløbere og som producenter vise, hvad vi har at tilbyde inden for den røde race. Vi bruger mindre medicin, og vi er et godt tilbud til dem, der tager ko-dødeligheden alvorligt. Det handler om etik og moral. Det handler også om at lave den ko, der passer til tendenserne i det omgivende samfund. Og måske skal vi spørge os selv, om vi kan være tilfredse med den ko-dødelighed, der er i kvægbruget?
Interesse for avl og reproduktion
Samtidig påpeger Morten Hansen, at genetikken fortsat skal forfines. Det handler ikke nødvendigvis om, hvor mange RDM-køer der er i de danske stalde. Det handler i lige så høj grad om det genetiske niveau.
- Jeg har altid interesseret mig for avl og reproduktion, og jeg synes, det er mere interessant at arbejde med avlsarbejde i en retning, hvor vi laver nogle endnu sundere køer, for på et tidspunkt bliver hormoner og antibiotika jo nok udfaset. Man skal huske på, at avlsarbejdet er langsigtet. Morten Hansen understreger, at det er værd at kæmpe for danske RDM-besætninger, simpelthen fordi det genetiske niveau er højt.
- Det ville være en katastrofe at hælde det ud med badevandet. Vi skal have diversitet i naturen, men vi skal også have diversitet i kvægracerne.
Højt niveau
I årevis har Morten Hansen arbejdet på at optimere det avlsmæssige niveau. Hans stærke fokus på dette kommer til udtryk i besætningens høje niveau. Morten Hansen har solgt en række tyre til Viking. Tyren VR Herluf er også et eksempel på det høje, genetiske niveau. VR Herluf stammer fra et embryon, som Morten Hansen solgte til VikingGenetics. Han havde nemlig ikke selv tilstrækkeligt med recipienter.
- Det er ikke så dårligt. Det kan jeg da godt være lidt stolt af, siger han om VR Herluf og understreger, at hans fokus er på dækningsbidraget.
- I 2021 fik jeg 19.500 kr. i dækningsbidrag pr. ko, det synes jeg, er ret fint vores rammer taget i betragtning.
Fokus på produktionskoen
Morten Hansen lægger ikke skjul på sin store interesse for avl. Han har skrevet en ph.d. om husdyravl, og han har altid nydt at komme på dyrskuer. Engang havde han fokus på køer, der tog sig godt ud. I dag er fokus alene på at optimere produktionskoen. Han laver genomiske tests af alle kvier, har et aktivt embryon-program og benytter sig i det hele taget af alle greb for at opnå størst mulig avlsfremgang.
- Interessen for avl har jeg haft helt fra barnsben. Når køerne stod linet op ved siden af hinanden til dyrskue, kunne man se tyrelinjen. Det var spændende. Og det var spændende, at man kunne forbedre malkekoen ved at vælge de rigtige mødre og fædre. Det fik tændt et lys i mig, og jeg ville bare lære mere og mere og kunne ikke stoppe igen, siger han med et smil.
Den nybagte RDM-formand har imidlertid sluppet grebet om avlsarbejdet. I stedet er det avlsrådgiver Bjarke Kudahl, der sidder med tøjlerne.
- Han kan klare det bedre end mig, lyder den nøgterne forklaring fra Morten Hansen.
Kort om bedriften
På Højgaard er der 258 årskøer og en gennemsnitlig årlig ydelse på 10.611 kg EKM.
Der har været fokus på at bruge en meget høj andel af grovfoder i stedet for kraftfoder og derved få lavere produktionsomkostninger.
Helt grundlæggende er fokus på at skabe det bedst mulige dækningsbidrag ud fra de rammer, der er til stede. Blandt andet staldene er af ældre dato. Der bliver desuden lagt vægt på at få den maksimale genetiske fremgang. Den bedste halvdel af dyrene bliver brugt til at avle videre på, mens der bliver brugt konventionel og kønssorteret kødkvægssæd på resten. Da stalden sætter nogle begrænsninger i forhold til plads, er der desuden fokus på at lave nogle ikke alt for store køer.