Ved seneste opdatering af avlsværditallene får avlsrådgiver Nanna Hammershøj og hendes kollegaer en opgørelse fra VikingGenetics over de højindekskvier, som har scoret allerhøjeste på NTM i den seneste runde, og samtidig har en spændende afstamning. Det er altså kvier, der er kandidater til at indgå i skyllearbejdet enten ved skylning hos landmanden i hjembesætningen eller som opkøbt kvie til Vikings skyllestation på Risbak ved Kjellerup.
Én af de kvier er født hos Allan Sørensen, ved Byrsted mellem Nibe og Støvring, og avlsrådgiver Nanna kan viderebringe den gode nyhed til den stolte landmand. Allan har gentestet i flere år, og får da også en del drægtighedsaftaler på eventuelle tyreafkom, men det er første gang, at Viking tilbyder at købe et dyr.
I alt forventer Viking at købe følgende antal kvier i 2023:
• 72 VikingRed kvier
• 100 VikingHolstein kvier
• 85 VikingJersey kvier
Derudover forventes det, at der bliver givet tilskud til ca. 740 skylninger ude i besætningerne på tværs af racerne.
Polled kviekalv med NTM +36, efter far VH Mylan, og morfar VH Barwish.
Besigtigelse og godkendelse
Inden opkøbet skal der foretages en fysisk besigtigelse af både kvie og moren til kvien. Nanna sikrer sig, at den unge kvie er sund og rask, samt at den almene tilstand er god og dermed egnet til flytning. Forholdene, som kalven går i, skal også indgyde til et sundt miljø, og generelt skal der være sygdomsfrit ved de andre kalve i holdet. Inden afhentning kræves det, at kvien er færdigvaccineret mod ringorm samt blodprøvetestet for bl.a. salmonella. Ligeledes bliver moren synet for funktionalitet, generel sundhed samt eksteriør. Kvien godkendes til opkøb, og Allan er naturligvis entusiastisk. Allan får efterfølgende tilsendt en kontrakt til en værdi på 4.000 €, svarende til knap 30.000 kr. I kontrakten fremgår det tilmed, at der kan være udsigt til kommende tillægsydelse på 1.000 euro i avlerbonus, hvis Allans kvie, gennem embryoproduktionen, producerer en kvie, som efterfølgende indgår i skyllearbejdet.
Hvis der til gengæld indkøbes en tyr efter kvien, lyder avlerbonussen på 3.000 €. Havde Allan ikke takket ja til tilbuddet om køb af kvien, var han blevet tilbudt en skyllekontrakt på 1.200 €, til at dække egne omkostninger ved skylningen.
Opstaldning og fodring
Ved ankomst til Risbak er kvierne omkring 6 mdr., og perioden frem mod puberteten er de opstaldet i en klassisk ungdyrstald med fast gulv og dybstrøelsessenge
- og ifølge fodermester, Jens Lihme, kan kvierne i deres første leveår ikke have det for godt. Derfor skal de fysiske rammer være i top, og det samme gælder foderkvaliteten. Foderblandingen har en høj energikoncentration med både majs, græs og kraftfoder. Søren Ernst Madsen, som sammen med Elisabeth Ravnevand er ansvarlige for skyllearbejdet på Risbak, bekræfter netop vigtigheden af foderstrategien i forhold til udviklingen af reproduktionsorganerne i kvien – og det starter fra første levedag.
Frem mod puberteten bliver kvierne flyttet i mindre hold på dybstrøelse. Her begynder en mere restriktiv fodring. Størstedelen af grovfoderet består af wrap-hø af super kvalitet suppleret med kraftfoder. Jens er meget opmærksom på, at foderet er frisk og helt uden antydning af svampesporer og lignende. Når de første brunster bliver fanget af SenseHub-anlægget, begynder et planlægningsarbejde, som strækker sig helt ud til den enkelte recipientbesætning.
Superovulation
De kønsmodne kvier observeres nøje, og de første to-tre brunster får lov at passere. Midt i den efterfølgende brunst introduceres det follikelstimulerende hormon FSH, både morgen og aften for at opnå en superovulation - en brunst, hvor kvien løsner flere æg. Tre dage før den ønskede brunstdag behandles kvien med prostaglandin, og dermed brunstsynkroniseres donorkvierne, så alle skylninger og ilægninger planlægges til om torsdagen. I brunsten insemineres kvien to gange, både midt i brunsten og sent i brunsten. Syv dage senere kan de inseminerede kvier skylles.
Selve skylning foregår helt lokalt i det børhorn, hvor ægløsningen har fundet sted. Skyllekateteret trækkes over en styrestav, som det ses i højre side på billede 3. Når kateteret er placeret i børhornet, trækkes staven tilbage og der pustes luft i den oppustelige del som det ses på samme billede. Luftboblen forhindrer skyllevæsken, og dermed embryonerne, i at løbe tilbage og ud af børhornet. Den indsprøjtede væske suges ud gennem kateteret og opsamles i en pose. Inde i laboratoriet sigtes væsken gennem en fin si som på billede 4, og herfra overføres de opsamlede embryoner til en petriskål, hvorfra det er muligt gennem et mikroskop at opsuge embryonerne og klargøre dem til fersk ilægning, som det ses på billede 5 + billede 6.
Alt efter kviernes evne til producere embryoner, skylles de i gennemsnit tre-fire gange med et normalt embryonniveau på seks-syv brugbare embryoner pr. gang.
VikingGenetics forventer, i runde tal, en produktion af embryoner i følgende størrelsesorden, i 2023:
• VikingRed 3.100 embryoner
• VikingHolstein 4.200 embryoner
• VikingJersey 2.600 embryoner
• VikingBeef 200 embryoner
DT-inseminører ilægger embryoner i recipientbesætninger
Anvendte metoder
Det veletablerede skyllearbejde på Risbak er med metoden ET, Embryo Transplantation, forskellig fra andre metoder som IVF og OPU, fordi befrugtningen har fundet sted i kviens børhorn på skylletidspunktet, som kræver, at kvien er insemineringsparat. IVF, In Vitro Fertilisering bedre kendt som reagensglasbefrugtning og OPU, Ovario Pick Up er metoden, der benyttes til at opsamle æggene. Ved befrugtningen udenfor livmoderen kan kviens genetiske materiale komme i anvendelse tidligere, hvilket i større udstrækning vil være en supplerende metode til Vikings avlsprogram i fremtiden.
- Det vigtigste er at opnå drægtigheder. Derfor bruger vi de bedst klassificerede embryoner på de bedst klassificerede recipienter, fortæller Leif Frederiksen, inseminør
DT-inseminører ilægger embryoner i recipientbesætninger
Ilægning i recipientbesætninger
En række besætninger rundt om i landet fungerer som recipientbesætninger - det er besætninger, som har et højt pasningsniveau af kalvene samt gode reproresultater, og desuden ligger de logistisk godt for DT-inseminørerne. Direct Transfer er den betegnelse, som Vikings inseminører bærer efter uddannelse i ilægning af både friske og frosne embryoner. Fra landmandens side kræver det en logistisk sans at få tilpasset og klargjort recipienterne i et samarbejde med både dyrlæge og inseminør. Recipienterne skal være i samme cyklusmæssige tidspunkt som donorkvien, det vil sige, at hun skal have været i brunst den foregående torsdag, enten ved prostaglandinbehandling eller ved naturlig brunst. Torsdag morgen kører Leif Frederiksen, Erik Madsen og de andre DT-inseminører
rundt i de recipientbesætninger, hvor der 10 dage forinden er blevet opstartet recipienter. De klargjorte recipienter undersøges og gradueres i tre kategorier efter kvaliteten af det gule legeme. Den dårligste kategori tilfalder de, som ikke er egnet som recipient, og disse afvises.
De to andre kategorier sammenholdes med kvaliteten af embryoner, som gradueres efter samme system.
Leif Frederiksen uddyber:
- Det vigtigste er at opnå drægtigheder. Derfor bruger vi de bedst klassificerede embryoner på de bedst klassificerede recipienter.
DT-inseminørerne melder herefter ind til skyllestationen, hvor mange friske embryoner de kan ilægge. Hvis der er embryoner i overskud, nedfryses disse, og modsat hvis der er flere recipienter klar, end der er embryoner, anvendes frostembryoner. DT-inseminørerne henter de klargjorte embryoner på skyllestationen og kører derefter direkte ud til de klargjorte recipienter, som ved ilægning af ferske embryoner har 50 % sandsynlighed for at opnå en drægtighed.
Efter endt skyllearbejde
Et af de steder, som gennem en årrække har erfaringer både som recipientbesætning og med egne skylninger, er hos Lene og Michael Jensen ved Hammel. Michael fortæller, at de ser en direkte sammenhæng mellem et højt NTM og en høj livsydelse. Den positive udvikling, besætningen har haft, er en afledt effekt af det intensive avlsarbejde. Dette kunne avlsrådgiver Bjarke Kudahl for et par år siden også bekræfte overfor parret, med en NTM-opgørelse over performanceforskellen fra den højest rangerende fjerdedel kontra den laveste fjerdedel af køerne. Dén øjenåbner gav dem blod på tanden. Der skulle fuld fart på NTM! Så da muligheden bød sig, for at blive aftager af donorkvierne, sprang de på.
- Det er 3,5 år siden, de første 15 donorkvier kom, og det er virkelig nogle gode køer i dag, fortæller Michael.
Siden da har de haft en fast aftale om køb af mellem tre-seks kvier hver anden måned. Kvierne ankommer tomme, og Michael fortæller, at de selvfølgelig er lidt ældre end deres egne løbekvier, men at det går rigtig fint med at få dem drægtige, selvom der lige er en enkelt, der kan være lidt svær en gang i mellem.
- Som gæst bag køerne må jeg indrømme, at det føles lidt som at gå ned ad holsteinkøernes ”Hollywood Boulevard", hvor der står den ene avlsstjerne efter den anden, fortæller Michael.
Michael medgiver også, at det er en stor fornøjelse at se ned over rækken af stærke yvere og generelt super eksteriør. Samtidig er det rigtig gode produktionskøer. Blandt staldens kendisser kan nævnes mødrene til både VH Frem og VH Fillman, men også flere køer som i dag har døtre på skyllestationen.
1. kalvs ko, der er mor til en homozygot kvie med +22 i NTM efter VH Sheik P, og som nu er på skyllestation.