Klummen denne gang skal handle om det emne inden for reproduktion, der internationalt er mest bevågenhed omkring lige nu: ”The high fertility cycle”. Hvordan får vi køer, og besætninger, ind i en positiv fertilitetsspiral? Svaret skal findes i fokus på huld og huldtab, som har enorm stor betydning for koens fysiologiske processer. Huldtab de første 3-4 uger af laktationen påvirker de æg, der er under
udvikling i koens æggestok. Arvematerialet i ægget nedreguleres, og embryoer af påvirkede æg udvikler sig dårligere.
Effekten kan ses på drægtighedsprocenterne. I et stort amerikansk studie (Carvalho, 2014) lavet på 1.887 holsteinkøer, har man fulgt drægtighedsresultaterne på 3 grupper af køer.
Køer, der i løbet af de første 3 uger tabte huld (42%), vedligeholdt deres huld (36%), eller øgede huldet (22%). Alle grupper havde samme ydelsesniveau. Resultaterne kan ses i tabel 1. Gruppen med huldtab har en drægtighedsprocent på 25%, hvorimod 84% hos gruppen der øger huld. Resultaterne i dette studie er ret ekstreme, og det skal med det samme siges, at andre lignede, mindre studier, finder den samme sammenhæng, dog havde disse drægtighedsprocenter lige under 60% for gruppen med huldøgning. Uanset det nøjagtige tal, må vi som praktikere sige, at det er en forskel, der let gemmer sig i den daglige drift ude i besætningerne. Hovedårsagen er, at vi ikke har overblik over hvilke køer, der taber sig, og hvilke der tager på, i ugerne efter kælvning.
Tabel 1. Drægtighedsresultater og tab af drægtigheder i huldgrupper efter Carvalho et al. 2014.
Hvilke køer er det så, der har størst risiko for at tabe sig i starten af laktationen? Èn årsag skiller sig ud som den allervigtigste: Huld inden kælvning, slanke goldkøer taber sig mindre. Studier viser huldtab ved 34% af køer med goldhuld under 3,0. Samtidig ses det, at 50% af køer med goldhuld 3,0 også tabte sig. Hele 92% af køerne med huld højere end 3,0 tabte sig i opstartsperioden. Her ligger et kæmpe potentiale for fertiliteten hos de danske køer, hvor størstedelen kælver med et huld på 3,25 eller højere.
Hvordan ”forebygger” man buttede goldkøer, der taber sig i goldperioden, bliver det næste store spørgsmål. Kælvningsintervallet i forrige laktation har stor betydning for denne manøvre. Figur 1 viser, hvordan lange kælvningsintervaller øger risikoen for huldtab i starten af laktationen. Kælvningsintervallet består af perioden fra kælvning til startinseminering, den tid det tager at opnå en drægtighed, plus selve drægtighedslængden. Den faktor, der varierer mest, er den tid det tager at opnå drægtighed. Derfor kommer dårlig fertilitet uundgåeligt til at betyde lange kælvningsintervaller, og sen startinseminering bidrager naturligvis i samme retning.
Figur 1. Sammenhæng mellem kælvningsinterval og huldtab, Middelton 2019
Forståelsen for disse sammenhænge er central for, om din besætning kommer ind i en ”High fertility circle”, eller rammer en nedadgående spiral. Det rejser mange spørgsmål, både i forhold til danske forhold og raceforskelle, som vi forhåbentlig kan få svar på i fremtiden. Tænk om man kunne opnå drægtighedsprocenter på mellem 60% og 80%, ved en stram huldstyring og slanke goldkøer.