Listen er lang over folk, der besøger en kvægbedrift og ofte kommer direkte fra en anden besætning. Eksempelvis håndværkere, servicemedarbejdere, vognmænd, inseminører og dyrlæger. Derfor er forholdene, når de ankommer, vigtige brikker i bedriftens smittebeskyttelse.
Men hvor gode er de danske kvægbrugere til at dæmme op for smitten, når der kommer folk til bedriften? Det har projektgruppen Tag smitten ved hornene set på i en spørgeundersøgelse, som godt 500 mælkeproducenter har besvaret.
Halvdelen har tydelig skiltning til den rigtige indgang
Første skridt til god smittebeskyttelse er at gøre det tydeligt for besøgende, hvilken indgang til bedriften, de skal benytte, så de ikke kører rundt og leder eller går ind i stalden for at spørge. Her svarer godt halvdelen af de adspurgte (53 pct), at de har tydelig skiltning. Hører du til blandt dem, der endnu ikke har fået sat et skilt op, så bestil fx et indgangs-skilt i VIK shop. Det koster kun 35 kr.
Halvdelen har forrum til modtagelse
Et godt forrum er en effektiv mulighed for at forhindre besøgende i at tage smitte med ind til dyrene.
Desværre er det kun godt og vel halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen, der svarer ja til, at de har et forrum - mere nøjagtigt 54 pct. Det er ellers i forrummet, der er gode muligheder for at dæmme op for smitten med bandt andet skiftetøj, skiftestøvler og håndvask.
Se evt. videoen: Sådan gør du bedriftens forrum til en effektiv smittebarriere
To tredjedele har skiftestøvler – færre har skiftetøj
Til gengæld ser det bedre ud, når man ser på, hvor mange, der stiller skiftestøvler til rådighed for de besøgende. Her svarer næsten to tredjedele bekræftende – nemlig 74 pct. Blandt dem, som ikke har ekstra støvler svarer mange, at de besøgende benytter engangsovertræk til deres fodtøj. En del erkender dog også, at de har intentionen om at anskaffe ekstra støvler, men at de kun er nået til tanken.
Hvad angår skiftetøj er det knap halvdelen af de adspurgte, der kan tilbyde det til deres besøgende.
For både støvler og skiftetøj er det værd at huske på, at bare en enkelt klat gødning fra en anden besætning er nok til at bringe fx salmonella ind i stalden.
Hvad ser landmanden som en risiko?
Spørger man, hvem af de besøgende, som landmændene betragter som den største smitterisiko, kommer dyrlægen og inseminøreren ind på en første og andenplads – med den primære begrundelse, at det er dem, der har direkte kontakt med dyrene. På tredjepladsen kommer vognmænd og på fjerdepladsen klovbeskæreren. Her er det oplagt at tage en snak om smittebeskyttelsesrutiner med dem, så de ved præcis, hvad du som landmand forventer, når de besøger din bedrift.
Resultaterne fra undersøgelsen skal bruges til at sætte ekstra fokus på, hvor landmændene kan forbedre deres smittebeskyttelse.
Husk at du gratis kan downloade skilte fra landbrugsinfo, der kort og enkelt viser dine besøgende, hvilke krav du stiller til dem om smittebeskyttelse.
Tag smitten ved hornene er et samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, VikingDanmark, Boehringer Ingelheim, DLBR og SEGES Innovation.