Hele kvægsektoren er i høj avlsstrategisk udvikling
Genomisk test af hundyr, brug af X-Vik og fokus på klima bidrager til den strategiske rejse, kvægbruget gennemlever i denne brydningstid. Dette giver behov for øget investering i avlsplanen, samt nye vigtige egenskaber, som især Sparet foder. Anvendelsen af malkerace X-Vik forventes at stige til tæt mod 100 % af den anvendte malkeracesæd de kommende år. Forbruget af kødkvæg på malkerace stiger i hele verden, men ingen andre lande anvender så høj andel kødkvæg på malkerace, som i Danmark. Inden for 5 år forventes kødkvæg på malkerace at fylde halvdelen af alle insemineringer på malkerace. Med det danske X-indeks sikres
høj kvalitet og sikkerhed for gode fødselsforløb samt efterfølgende sundhed og tilvækst hos kødkvægskrydsningskalvene.
Avlsplanen tilpasses og effektiviseres
Omlægning af besætningernes sædtypeanvendelse fordrer avlsplanens tilpasning. Nye teknologiske værktøjer tages i brug, ligesom allerede fungerende metoder styrkes og effektiviseres. Alle tyre vil i fremtiden blive anvendt som enten X-Vik eller Y-Vik, og derfor er der stort fokus på forbedring og forberedelse til denne type produktion. Fremtidens avlsdyr består af både hundyr og avlstyre. Der investeres stort i forbedring af de tilgængelige bioteknologiske værktøjer, samt deres tilgængelighed for alle avlsinteresserede besætninger. Avlsarbejdet skal styrkes på alle punkter, hvor det skaber værdi for den samlede produktion af fremtidens toptyre indenfor både malkerace og kødkvæg til malkerace. Ved hjælp af gentest øges muligheden for at selektere korrekt iblandt hundyrene i besætningen. Systematisk anvendelse af gentest kombineret med brug af X-Vik, til opformering af malkekvieopdræt, har enorm betydning allerede. Anvendelsen af X-Vik malkeracesæd forventes at blive øget til tæt på 100% i løbet af de kommende år.
Vidste du...
Det forventes at forbruget af konventionel malkeracesæd er under 5 % af den samlede malkeraceanvendelse indenfor 5 år. Anvendelse af kødkvæg på malkerace forventes at udgøre halvdelen af alle insemineringer på malkeracer indenfor 5 år.
Sparet foder
Sparet foder – et indeks med fremtidsperspektiver
Der er med stor sikkerhed påvist forskel i køers evne til at udnytte og omsætte det indtagne foder til mælk. Observationer indtil nu har vist forskelle på enkeltdyr på mere end 1.000 kg TS i forskel pr. laktation på samme ydelse. Sparet foder består af Vedligehold og Stofskifteeffektivitet. Egenskaben Stofskifteeffektivitet er enormt vanskelig at avlsværdivurdere, idet det kræver registrering af foderoptag med CFIT kamerateknologi på ko-niveau. Når værdien af egenskaben Stofskifteeffektivitet er høj, og variationen i populationen er stor, så resulterer det i et virkelig attraktivt og uudnyttet potentiale. Værdien af at øge mælkeproduktionen pr. anvendt fodermængde er meget stor. Aktuelt registreres et dagligt foderoptag på mere end 10.000 nordiske malkekøer. Sikkerheden på Sparet foder er 31 %, hvilket faktisk er temmelig godt, set i lyset af egenskabens kompleksitet.
Store investeringer i Sparet foder
Indenfor 4 år forventes det, at der registreres foderindtag på 30.000 malkekøer – 10.000 køer af hver, for racerne Holstein, RDM og Jersey. En sådan datamængde forventes at øge sikkerheden på Sparet foder til 50 %, hvilket vil bringe Sparet foder til en af de mest værdifulde egenskaber i NTM. Med en sikkerhed som vi kender det fra Malkeorganer og Ungdyroverlevelser.
Vidste du...
CFIT er navnet på det overvågningssystem, der er udviklet til at aflæse det daglige foderoptag på ko-niveau, i almindelige kostalde. CFIT-teknologien er en kompleks software. Med bl.a. teknologi som ansigtsgenkendelse er kameraerne i stand til at måle koen eksakte foderoptag.
Forskning og udvikling giver øget bundlinje gennem avlsfremgang
Investeringer skal give afkast gennem et styrket NTM hos malkeracerne, og en fortsat udvikling af X-indeks hos kødkvæg til malkerace. Viking har stort fokus på at tilpasse produktionen af tyreholdet med de strategiske udviklinger, som allerede foregår på tværs af malkekvægsracer. Maksimering af avlsfremgangen på besætningsniveau, med brug af X-Vik og kødkvæg, fordrer maksimering af avlsprogrammets bioteknologiske forbedringer indenfor opformering af avlsmaterialet.
Der er store fremtidige perspektiver i at gøre de avlsfremmende værktøjer lettilgængelige. Produktionen af drægtigheder efter de avlsmæssigt bedste hundyr, skal være tilgængeligt for alle. Kalve født efter IVF/OPU eller ET er for de få, men bliver muligt for de fleste.
Fremtidens forskning og udvikling vil utvivlsomt søge mod nye spændende avlsmål med store klimamæssige og økonomiske perspektiver, og mulighed for økonomisk optimering.