Jeg tror ikke, at jeg lyver, når jeg siger, at alle, eller i hvert tilfælde meget tæt på alle, mælkeproducenter søger en profitabel produktion. Vejen dertil er forskellig fra bedrift til bedrift, så en egentlig ”one size fits all” løsning findes ikke. Den optimale løsning afhænger af besætningens produktionsforhold, afsætningsmuligheder mm. Som kvægavlsforening skal vi sikre jer adgang til det produkt, der passer bedst til jeres individuelle forhold. Heldigvis er der stor overlap på de egen- skaber, der skaber værdi for jer, derfor kan langt de fleste top- tyre passe i rigtig mange af jeres besætninger, og bedste redskab til rangeringen er generelt NTM. Men vær kritisk og sæt dine egne klare mål til den fremtidige ko, du vil have på netop din bedrift. Det gør du bedst sammen med din avlsrådgiver, så dine ønsker og strategi kommer til udtryk i insemineringsplanen.
Værdistoffer i mælken
En egenskab i NTM der på det seneste har fået en del bevågen- hed, er Y-indekset. Vi oplever at de fleste af vores mælkeproducenter ønsker køer med højere værdistoffer i mælken, målt i kg fedt og kg protein. Dette er i overensstemmelse med Y-indeksets sammensætning, der fokuserer på den størst mulige indtjening til mælkeproducenten. Derimod er det "rensede" mælk (vand inkl. laktosefraktionen) et restprodukt, der koster penge af få transporteret og koster energi for koen at producere, hvilket gør det mindre attraktiv, når vi taler bæredygtighed og økonomi. Derfor er der i Y-indekset valgt at lægge negativ vægt på kg mælk, og stor positiv vægt på kg fedt og protein, da dette afspejler mejeriafregningen og omkostningen til at producere mælken.
Den valgte vægt betyder også at tyre med meget høje fedt og proteinprocenter, og mange kg fedt og protein, vil rangere højt på Y-indekset – også selvom M-indekset er under 100. Dette har fået en del til at spørge om Y-indekset nu også er rigtigt, og om det er forsvarligt at bruge tyre med et stykke under 100 i M-indeks. Det skal her påpeges, at det selvfølgelig er op til den enkelte selv at bestemme, hvilke tyre man bruger, men alle de beregninger som NAV har foretaget viser, at det er klart favorabelt at producere mælk med høj koncentration af fedt og pro- tein, når der afregnes efter Arlas vilkår, eller tilsvarende. Oftest rangerer vi vores dyrs ydelse efter kg EKM, men det er langt fra korrekt. EKM er en nøgle til at definere koens energibehov ud fra en given produktion, dvs. bestemmelse af udgifterne. Indtægterne derimod er langt mere rettet på kg fedt og kg protein, eller værdistof. Vi vil derfor gøre os selv en tjeneste, og øge vo- res forståelse, hvis vi udskifter kg EKM med kg værdistof, når vi definerer vores køers ydelse og rangerer, hvem der er bedst. Som sagt vil vi dog stadig have tyre til ethvert behov, så ønsker man mere mælk og mindre fokus på værdistoffer, vil vi også have disse tyre til rådighed – også selvom bundlinjen opfordrer til noget andet.
Beef on Dairy
Brugen af kødkvæg på malkekvæg er fortsat stigende og forventes at stige yderligere. Vi vil derfor i den kommende periode igangsætte endnu flere kødkvægsungtyre. Det betyder, at vi endnu bedre kan identificere de absolutte toptyre på både fødsel og produktion, og dermed fremadrettet have højere niveau på de afprøvede kødkvægstyre. Så tag godt imod de ungtyre som vi sender ud, så vi hurtigt kan få dem afprøvet. Det sikrer, at du får endnu højere kvalitet af X-indeks på de bedste brugstyre, du vil bruge fremover – så det er en investering i fremtiden.
For at have de rette tyrekalve til rådighed i Beef on Dairy programmet, starter vi også op med systematisk anbefaling af gode Beef on Dairy tyre til inseminering af interessante hun- dyr. Også her en anbefaling til besætningsejerne: Tag godt imod forslagene – så har du en god chance for enten at sælge en tyr til avl, eller få et spændende hundyr der i næste generation er en potentiel tyremor.